Se eksempler på masterlysbilleder
Når du arbejder på et masterlysbillede, kan du afprøve ændringerne på normale
lysbilleder, så du bedre kan se, hvordan det nye layout ser ud. Ved at gå frem og tilbage
mellem et “testlysbillede” og masterlysbilledet kan du foretage finjustering, f.eks. gøre
streger længere eller kortere eller tilføje flere indrykningsniveauer. Det er praktisk at
bruge et lysbillede med tekst på, når du justerer tabulatorer og linjeafstand.
Du afprøver et masterlysbillede på følgende måde:
1
Vælg et lysbillede i lysbillednavigatoren, og klik derefter på Nyt på værktøjslinjen, eller
tryk på Retur.
2
Anvend layoutet fra det masterlysbillede, du vil afprøve, ved at klikke på
Masterlysbilleder på værktøjslinjen og derefter vælge masterlysbilledet.
3
Føj tekst og objekter til det nye lysbillede, og vend tilbage til masterlysbilledet for at
foretage de nødvendige justeringer.
4
Hvis du foretager ændringer på et lysbillede, som tilsidesætter indstillingerne til
masterlysbilledet (f.eks. hvis du ændrer lysbilledbaggrunden), og du vil vende tilbage
til masterlysbilledets indstillinger på testlysbilledet, skal du vælge testlysbilledet og
vælge Format > “Anvend master på lysbillede igen”.