Udfylde tabelceller automatisk
Med auto-udfyld kan du bruge indholdet i en eller flere celler til automatisk at føje
værdier til tilstødende celler.
Du udfylder tabelceller automatisk på følgende måder:
Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i tilstødende celler ved at vælge cellen og
m
trække håndtaget Udfyld (en lille cirkel i cellens nederste venstre hjørne) hen over de
celler, som du vil sætte ind i.
Når du anbringer markøren på udfyldningshåndtaget, vises den som et stort plustegn
(+), der betyder, at du kan begynde at trække hen over de celler, der skal fyldes. Evt.
data, celleformat, formel eller arkiver, der er forbundet med den valgte celle, sættes
ind. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver auto-udfyld dataene med de
værdier, du gentager.
Du indsætter indholdet og fyldet fra en celle i en eller flere celler i den samme række
m
eller kolonne ved at vælge to eller flere tilstødende celler og vælge et af følgende.
Format > Tabel > Udfyld mod højre: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den
af de valgte celler, der er længst til venstre.
Format > Tabel > Udfyld mod venstre: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i
den af de valgte celler, der er længst til højre.
Format > Tabel > Udfyld opad: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den
nederste af de valgte celler.
Format > Tabel > Udfyld nedad: Tildeler valgte celler den værdi, der findes i den
øverste af de valgte celler.
Evt. data, celleformat, formel eller arkiver, der er forbundet med den valgte celle, sættes
ind. Hvis en modtagercelle indeholder data, overskriver auto-udfyld dataene med de
værdier, du gentager.
Du kan også føje værdier til celler på basis af værdimønstre. Hvis en celle f.eks.
m
indeholder en dag i ugen eller måneden, kan du vælge cellen og derefter trække til
højre eller nedad for at føje den næste dag i ugen eller måneden til den tilstødende
celle vha. de udfyldningsfunktioner, der er beskrevet ovenfor.
Du opretter nye værdier på basis af talmønstre ved at vælge to eller flere celler, før du
trækker. Hvis to valgte celler f.eks. indeholder 1 og 2, tilføjes værdierne 3 og 4, når du
trækker gennem de tilstødende to celler. Og hvis to valgte celler indeholder 1 og 4,
tilføjes værdierne 7 og 10, når du trækker gennem de to tilstødende celler (værdierne
øges i trin på 3).
Auto-udfylding starter ikke et varigt forhold mellem cellerne i gruppen. Når du har
brugt auto-udfyld, kan du ændre cellerne uafhængigt af hinanden.
Der findes oplysninger om de funktioner og formler, du kan bruge i iWork, og hvordan
du bruger dem, i Brugerhåndbog til iWork-formler og -funktionerog i hjælpen (vælg
Hjælp > “Hjælp til iWork-formler og -funktioner”).